Management Consultant Leif Törnblad

Seneste nyt

Leif har en travl sæson med at være dommer af store stævner. Foråret har budt på en tur til Doha i Qatar og til World Cup finalen i Omaha, Nebraska, USA
Til efteråret bliver nogle af højdepunkterne Europamesterskaber for Young Riders og U25 ryttere.

Tribuna Lusitano TV har arrangeret et seminar i det sydlige Spanien, hvor nogle af Spaniens bedste ryttere deltog. det var en stor fornøjelse at dele erfaringer med disse gode ryttere.

Anne Grethe har nu to ny heste klar i Grand Prix klasserne. De to helsøskende Donna Rubin og Sweet Simon debuterede begge i Grand Prix ved landsstævnet i Frederiksværk i maj måned. De var begge med ved et stævne i Sverige, hvor Donna Rubin opnåede en fin tredje plads. Vi syntes selv at Sweet Simon var den bedste den dag, men en stor fejl i etterchangementerne kostede dyrt. Anne Grethe har ambitioner om at igen starte Internationalt på begge disse talentfulde heste.

Min næste dommeropgave bliver Europamesterskaberne for ponyer på Vilhelmsborg. Det ser ud til at blive et stort og gost arrangement. Når det er overstået kan jeg “prale” af at have dømt Europamesterskaber for ponyer, juniorer og seniorer i Danmark. I alt har jeg dømt 15 Europamesterskaber, 2 Olympiske Lege og 5 World Cup finaler, det er vist godt gået af en dansk dommer.

Hestevelfærdsfilmen bliver nu udgangspunkt for tre paneldiskussioner på tre danske universiteter. den 28.april i Århus, den 30.april på Landbohøjskolen på Frederiksberg og endelig den 6. maj på Syddansk Universitet i Odense. I panelet sidder Berider Hasse Hoffmann, Hesteadfærdsforsker Janne Winther Christensen, Dyrlæge Nicolai Jarløv, Dyrlæge Henrik Steen Andersen og Dressurdommer Leif Törnblad.

Hestevelfærdsfilmen – dressur er nu søsat og på vej rundt til mange danske rideklubber sammen med de ambassadører, der skal afholde mini seminarer i klubberne. Det ser ud til at det er en stor succes for DRF med denne aktivitet. Mange klubber har meldt sig og bestilt et foredrag. De foredrag der er afholdt er gået fint med gode tilbagemeldinger.
Endnu en placering til Sweet Simon ved landsstævnet i Heslegårds Rideklub.

Sweet Simon er nu rykket op i Intermediaire I klassen og har allerede en sejr ved stævne i Bernstorffsparken og en anden plads ved landsstævnet i Ringsted på dette niveau.
Hestevelfærd-dressur Leif har været ophavsmand og projektleder på en film som skal vise hvorledes DRF og alle de officials, der arbejder indenfor rammerne af DRF, hele tiden arbejder på at fremme etisk og sportslig korrekt ridning. Denne film tilbydes alle danske rideklubber, som kan bestille et foredrag med film og en dressurdommer, der er udvalgt som ambassadør for Heste velfærds aktiviteten under DRF
Brotherhood Programme Leif har været i Grækenland og undervist græske dressurdomere som et led i en international udveksling mellem et “gammelt” dressurland og et nyt kommende dressurland.
Jeg har haft et antal “rid for en dommer” seancer i sommerperioden på Sjælland, Fyn, Jylland og Lolland. Mange ekvipager har været igennem, Leifs vejledning og det ser ud som om at alle og enhver har været glade og tilfredse. Leif har haft en lille pause med international dømning, da han følte et behov for at være lidt mere hjemme. Det har været sojvt at se danske ryttere og at dømme danske og svenske stævner.
Leif er med i bruttogruppen af dommere, der kan komme på tale til EM i Aachen næste år, der trækkes lod mellem de 12 der er i denne gruppe, 7 skal udvælges. Inden da går turen bl.a. til Australien for at dømme World Cup Finalen for denne region.
Sweet Simon har haft en fantastisk sommerperiode med fem sejre og to anden pladser i lille turs klasser. Han er nu ved at være stævnesikker og “voksen”. Det er måske den mest talentfulde hest Anne har haft i mange år og det er en ekstra glæde at den er hjemmeavl efter Sascha og Hesslegårds Rubin, begge heste som Anne Grethe selv har uddannet til GP niveau.
Anne Grethe har efter et års stævnepause, hvilket delvis skyldes skadede heste, igen været til stævne. Denne gang med Sweet Simon. Det var deres stævnedebut og det var i MA1 ved Slangerup Lynges distriktsstævne. Sweet Simon har kun startet som 5 års hvor den havde stor succes i unghesteklassen. Vi ved at det er en meget talentfuld mest med tre fantastiske gangarter og store evner for alle de svære øvelser. Det blev til en flot debut, hvor der kun indløb et par små rutinefejl (kiggede på lysstriber) og 68% og en fin tredje plads. Der er ikke mange ryttere der tør at debutere i en så relativt svær klasse. Med Sweet Simon viste at han er klar og veluddannet.
EM i dressur er vel overstået. Min opgave som “President of Ground Jury” blev løst uden de store problemer. Bedømmelserne af ekvipagerne vil sikkert blive analyseret i diverse medier og på nettet. Hovedkonklusionen må dog være at de rigtige vandt og blev placeret.

I dette forår har jeg netop været dommer på, for mig, to ny stævnesteder. DOHA i Qatar og Del Mar I Californien.
Begge steder med to fine ridesportsstadions. Qatar helt nyt og uden traditioner, men ,man havde allieret sig med Mariette Whitages, som sørgede or at stævneafviklingen forløb helt professionelt. Præmiesummen var nok dressuren indtil nu største og danske Nathalie på Digby kunne vinde godt 500000 kr. Lisbeth Seierskilde blev nr. 2. på Jonstrupgårdens Raneur.
I Californien er der en lang tradition for at afvikle stævner og dette dressurstadion med fem baner igang samtidigt havde mange starter af skiftende kvalitet. Ridningen på topplan i Californien er USA´s bedste. Ved dette stævne sagde man også farewell til Ravels karriere som dressurhesten. Ravel og Steffen Peters takkede af med at ride det kürprogram, som gav World Cup sejren i Las Vegas 2009.
 
2013 års store udfordring for Leif som dommer blver EM i Herning, hvor Leif skal være overdommer.
 
Jeg har gennemført tre seminarer vedr. bedømmelse af kür og dommerens rolle i almindelighed et i Norge og to i Sverige. Det har været en fornøjelse at komme i fin dialog med trænere, ryttere og dmmere fra de to lande.
 
OL i London er nu vel overstået. Dommeropgaven gik godt synes jeg. Det var spændende og en stor ære at få lov til at dømme dette verdens største stævne. Arrangementet var enormt flot og ridningen af meget høj klasse.
Det var ekstra spændende at være overommer i den for holdmedaljerne afgørende Grand Prix Special.  Alt gik dog nemt jag have gode hjælpere til at styre tiderne og der var ikke brug for nogen ekstra indgriben mod blod, fejlridninger eller haltheder på banen.
 
 
 
 
Anne Grethe stod som træner af Sportsrideklubbens Hold 1 ved 2012 – års Danmarksmesterskaber i hold dressur.
Fra venstre er det Sandra Selsmark på Las Vegas, John Hvalsøe Saul på Aston Martin, Maria Kjærgaard på Horsebos Ventil og endelig Mai Tofte Olesen på Rustique.
Holdet opnåede en flot bronzemedalje
Alle rytterne trænes i det galige af Anne Grethe
 
Foråret har budt på mange spændende stævner, hvor Leif har været inviteret som dommer.
Stævner i Florida og München var begge stævner med gode ekvipager og et godt varsel om hvad der venter til OL i London.
 
De danske mesterskaber i dressur for seniorer, U25, unge ryttere og huniorer var ligeledes et særdeles flot stævne med masser af gode præstationer.
 
Nu venter Aachen, Falsterbo og London.
 
Anne Grethe startede Singh i Bernsorffsparken (sidste weekend i april) i årets første udendørs stævne. Singh opførte sig godt og det blev til en førsteplads i Intermediaire II
 
Leif har været i Polen och gennemført et dommerseminar for Østeuropæiske internationale military dommere. 13 “elever” blev guidet igennem de vigtigste principper i bedømmelse af dressurklasser. 14 heste i konkurrence blev bedømt og gennemgået og herefter blev dommerne evalueret i forhold til deres nuværende og/eller fremtidige position som internationale dommere.
 
Leif har sammen med Susanne Bårup og Kurt Christensen afholdt et lille dommerkursus i forbindelse med DRF´s funktionærdag- Mange dommere var mødt op (ca.125) og vi fik en spændende eftermiddag med bedømmelser fra Grand Prix til LC.
 

Coppelia udvikler sig fortsat godt og opnåede en sejr i MA 1 ved Heslegårds distriktsstævne.

 
Coppelia efter Solos Carex og Sascha har i dette efterår debuteret som konkurrencehest. Modtagelsen hod dommerne har været lidt blandet af denne superhest. Det blev dog til en anden plads i MB2 ved Heslegaard Rideklubs stævne i november. Coppelia er endnu ny som konkurrencehest, men det er tydeligt for enhver (ihvert fald for ryttere og professionelle hestefolk) med “hesteforstand” at se at her er der tale om en helt speciel og talentfuld hest, der klæder rytteren godt.
 
 
 
Donna Rubin er efter et par stævner, hvor hesten viste en smule nervøsitet overfor opgaven, nu tilbage i de gode rolige form. Ikast stævnet blev vendningspunktet og Bundgaard Byg finalen i Vallensbæk beviste at Donna Rubin er den fantastiske hest som vi allerede ved og som nu også omverdenen skal lære at forstå.
 
Leif udtaget som dommer ved World Cup Finalen i Holland og OL i London 2012. Stor udfordring men også meget spændende og glædeligt.
 
Anne Grethe og Singh fik sin første placering i Intermediaire II den 24. september i Middelfart. Helt super.
 
Ved DM-stævnet på Broholm Gods fik Anne Grethe modtage Lis Hartels mindepris, som uddeles hvert år til en person, der har haft en særlig betydning for dansk dressur. Det er en stor ære for Anne Grethe at moidtage denne pris og føle at dansk ridesport stadig sætter pris på de præstationer som hun og Marzog opnåede.
Ved stævnet på Broholm startede Anne Grethe Donna Rubin, som gik en fin Prix St. George og Intermediaire I. Parret blev kvalificeret til Kür finalen. Her følte Donna Rubin sig dog utryg foran det store publikum og med en lidt for høj musik. Hoppen spændte sig meget og det blev ikke et harmonisk ridt. Øvelse gør mester og næste gang med kür, vil helt sikkert vise at Donna Rubin har potentiale til at blande sig mellem de bedste i landet.
 
Anne Grethe og Donna Rubin fik to fine placeringer ved det store svenske stævne i Everlöv i MA1 og Prix St George.
Leif deltagelse som dommer ved World Cup finalen i dressur i Leipzig gik fint og det var en fornøjelse at se Prinsesse Nathalie klare sig så flot at det blev til en samlet anden plads på Digby.
 
Atter en sejr til Donna Rubin i Københavnsmesterskabskvalifikationen i Bernstorffsparken + en fin tredje plads til Singh i Intermediaire I. Singh har ikke startet stævne i mere en 1 1/2 år så det var godt han kom på banen igen. Nu skal det blive spændende at sen hvordan han klarer sig i de “svære” klasser.
 
Donna Rubin var igen fit for fight, klar til stævne i  Åstorp i Sverige den 25-27 marts.
Ankomst fredag tre timer før start i Prix St. Georg. Alt flød fint og den første sejr ved dette stævne var i hus. Det blev også til sejr i MA2 og en fin fjerdeplas, meget tæt på en sejr i Intermediaire I, alle tre klasser med en score på over 69%.
 
 
Anne Grethe og Donna Rubin vinder Prix St. Georg i Åstorp Foto: Göran K. Josefsson
 
Holtestævnet med Bundgaard Byg kvalifikation blev en skuffelse. Forberedelserne var klar og ny musik til küren på plads. Lis Christensson havde lavet fin ny musik. Desværre blev Donna Rubin ramt af feber og kunne derfor ikke starte.
 
Anne Grethe første stævne i år blev kvalifikationsstævnet til københavnsmesterskaberne i Vallensbæk. Det blev til en flot 1. plads med over 70% i MA1.
 
2011 bliver et travlt år for os begge med dommeropgaver i forbindelse med World Cup finalen i Leipzig og EM for juniorer i Danmark (Broholm) kombineret med internationale stævner i bl.a. Falsterbo, København, Lingen, Wiesbaden, New York og Milano. Vi forsøger at kombinere dette med en god konkurrencesæsong for Anne Grethe og Donna Rubin, Singh og Coppelia.
 
Donna Rubin slutede året med en top 30 placering på den DRF´s championatsliste, hvilket må betegnes som en god placering i hoppens første egentlige stævneår, hvor mange af placeringerne er ved disitriksstævne og i M- klasser, som giver lavere points end starter i de lidt højere klasser ved landsstævner. Til gengæld tegner 2011 til at blive et godt år nu hvor ekvipagen er klar til at ride de lidt sværere internationale programmer.
 
Ved Sportsrideklubben i Vallensbæks landsstævne i december er Törnblad Management initiativtager og sponsor til en miniturnering for unge heste. Klasserne afvikles i MA1 og PSG. Det er efter tysk forebillede at disse klasser nu introduceres og forhåbentlig er de starten på en ny tradition.
 
Distriktsstævne i Gribskov Rideklub. Sejr i PSG til Anne Grethe og Donna Rubin
 
Distriktsstævne i Frederiksværk bød på en ny anden plads til Anne Grethe og Donna Rubin i MA1

 

Ved distriksstævnet i Holte, som var efterårets første stævne indendørs fik Anne Grethe en fin andenplads i MA1 på Donna Rubin med 69,17% lige efter Michael Søgaard på Matrix.
 
Landsstævnet i Solrød bekræftede at Donna Rubin er på vej op i superligaen af danske heste på “lille tur” niveau. Det blev til en anden plads i MA1 og en sejr i Prix St. Georg.
 
DM stævnet ved Broholm blev en fremgang for Donna Rubin. Hoppen, der for første gang skulle overnatte ude og ikke i den stald hvor den er født og har levet hele sit liv, opførte sig fantastisk. I den indledende Prix St. Georg klasse (debut) gik den næsten helt uden fejl og virkede rutineret på Broholms flotte DM bane. Resultatet blev en placering som nr. 5, der dog blev overgået afsluttende MA2, der er en anelse sværere end PSG, hvor hoppen fik sin første landsstævnesejr.
 
Romance efter Don Romantic og Anne Grethes Grand Prix hest, Rioja, har. på trods af at den blot er redet i godt et halvt år, klaret sig fremragende ved de to unghestestævner, som den har deltaget i. Det er foreløbig blevet til at hoppen er blevet udatget til VM kvalifikationen i Middelfart, hvor den klarede sig flot og er blevet udpeget som reservehest til VM deltagelsen i Verden. Hoppen, der rides af John Hvalsøe Saul, skal også deltage i Scandinavian Open for unge heste i Falsterbo i begyndelsen af juli.
 
Ny sejr til Anne Grethe og Donna Rubin, ved Frederiksværks Rideklubs distriktsstævne vandt parret den tredje sejr indenfor en uge i MA1.
 
 
Donna Rubin og Anne Grethe havde kvalificeret sig til finalen i Københavnsmesterskabet – MA1 niveau. Holtestævnet blev en stor fremgang for parret idet de vandt både den indledende MA 1 klasse om lørdagen og derefter finaleklassen, søndag, med over 70%
 
Magasinet Hest, der udgives af Dansk Landbrugs Medier, har et flot prtræt af Anne Grethe i nr. 5 2010 udgaven, med flotte fotos af Anne Grethe og Donna Rubin
 
Anne Grethe og Donna Rubin opnåede to placeringer ved landsstævnet i Holte 20. og 21. marts
 
Anne Grethe startede i lørdag aftens MB3 i Kongelunden. Her blev det til en fin anden plads, selv om Donna Rubin ved en lille forskækkelse i det afsluttende Changement efter fri galop totalt mistede øvelsen og derfor opnåede karakteren 0.
Anne Grethe havde den glæde at dele anden pladsen med en af hendes elever, Maria Kærgård. I MB0 vandt en anden elev fra Anne Grethes stald, Jane Waterstradt på Harwett og i pony klassen opnåede Amanda Overgaard at vinde LA2 med 75% !
 

Anne Grethe deltog med Donna Rubin ved Holte Rideklubs distriktsstævne den 28. og 29 november. Det var hestens tredje stævne og debut i sværhedsgrad 4. Det blev til en fin anden plads i MA1 og en tredje plads i den stærkt besatte MB2.

 
Eurodressage har en flot artikel om danske individuelle olympiske dressurryttere og om Anne Grethe og Marzog i særdeleshed. Læs hele artikelen på www.eurodressage.com
 
Anne Grethe og Leif har tre stk. unge heste efter Heslegårds Rubin.
Den yngste Sweet Simon har med John Hvalsøe Saul i sadelen deltaget i Dansk Varmblods udtagelsesstævner til VM i Verden. Den unge vallak, der kun har været redet siden september 2008, klarede sig fint, og blev udtaget som første reserve ved VM. Desværre for Sweet Simon blev der ingen plads i dette års VM, da alle udtagne heste var sunde og raske og i øvrigt klarede sig fornemt i Verden.
 
John Hvalsøe Saul og Sweet Simon deltog i Scandianvian Open Championships i Falsterbo og klarede sig her fornemt med i finalen. Der var 52 startende, og Sweet Simon blev nr. 7.
 
 
 
 
Sweet Simon har en storesøster, der er to år ældre, Donna Rubin. Anne Grethe konkurrencedebuterede med denne hest i Bernstorffsparken den 30. august, hvor det blev til en klar sejr i MB2.
 
Team Danmark 25 år. Stem på Anne Grethe og Marzog
I forbindelse med 25 års jubilæet for Team Danmarks stiftelse er der udgivet et elektronisk jubilæumsskrift. Her kan man bl.a. se et helt nyt interview med Anne Grethe og gense lidt af VM- ridtet fra 1986. Man kan også stemme på hvilken idrætspræstation, som man synes har været den bedste siden Team Danmarks start i 1985. se www.teamdanmark.dk jubilæumsskrift side 28.
 
 
 
Leif Törnblad fortsätter sin internationale dommerkarriere og han er bl.a. udtaget till at dømme World Cup finalen i dressur 2010
 
Leif har i november deltaget i International O-dommerekonference. Konferencen blev afholdt på Linsenhoffs dejlige ride center ved Frankfurt.
Blandt de emner der blev diskuteret, var de forslag til ændringer i bedømmelsesmetoderne, der var blevet foreslået af Task Force. Forslagene fandt man i det store hele fornuftige og specielt at de vil blive formål for en grundig testning i det kommende år, før ændringerne vil blive implementeret ved større stævner.
Blandt andre emner, der står højt på prioriteringslisten for den internationale dommerstand er samarbejde med ryttere, organisatorer af ridestævner og trænere. Dommerne vil tage initiativer til at afholde fælles møder om fælles emner.
Kontakten til pressen skal også være mere proaktiv og vi må alle arbejde på at ridesportspressen blive mere professionel og kyndig, som det er nu, skabes der sensationer på et grundlag som oftest er alt for tyndt.
En enkelt dommer i gruppen følte sig så forulempet af enkelte journalister at han agtede at tage legale skridt for at beskytte sit navn og ære, hvilket er fuldt ud forståeligt, når man læser de rapporter, der er kommet ud i pressen efter EM i Windsor.
I øvrigt var stemningen på konferencen fin og man brugte en hel del tid på bedømmelsesfaglige emner og vi havde også glæden af “levende ekvipager” som vi kunne bruge som diskussionsgrundlag dommerne imellem og med nogle tyske trænere, der var blevet indbudt til denne konference.