Management Consultant Leif Törnblad

Virksomhedskonsulent Leif Törnblad

Leif Törnblad arbejder sammen med en række danske og svenske partnere i Øresundsregionen.
Leif Törnblad er cand.polit. fra Københavns Universitet og har arbejdet på strategisk ledelsesniveau i betydelige nordiske og internationale koncerner, indtil han for 10 år siden etablerede sig som virksomhedskonsulent. Rekruttering, karriereudvikling, organisationsudvikling og implementering af virksomheders strategier og planer er alle områder, hvor udgangspunktet er de mennesker, der arbejder i en virksomhed. Enhver virksomhed kan kun klare sig i konkurrencen på markedet, hvis den har de rigtige medarbejdere, og ledelsen forstår at organisere disse medarbejdere på en måde, så de fremmer virksomhedens mål på en effektiv måde samtidigt med, at de føler sig motiverede og glade for at møde på job. Det er enkle og selvfølgelige sandheder, og det er enhver ledelses vigtigste opgave at sørge for, at medarbejderstaben kender og har forstået målene, samt at de har lyst til at arbejde 100% for at nå dem. En gang imellem har en ledelse dog også brug for støtte udefra og få tilført ny energi og inspiration. Det er her brugen af en ekstern og erfaren konsulent eller gruppe af konsulenter kan være en god idé.
Leif Törnblad har arbejdet med strategisk ledelse som administrerende direktør i internationale og nordiske virksomheder. Han har stor erfaring i at arbejde med dansk/svenske virksomheder og  internationale virksomheders nordiske datterselskaber.
Leif har desuden en spændende baggrund som leder i dressursportens verden, hvor han har været holdleder for succesrige medaljevindere ved OL og store mesterskaber.